Du kan ødelægge den heterosexistiske verdensorden

Dette er en guide til, hvordan du med simple teknikker kan være med til at ødelægge den heterosexistiske verdensorden.

Den heterosexistiske verden er et sted, hvor det heteroseksuelle parforhold, de traditionelle kønsroller, patriarkatet, monogamiet og kernefamilien er normer, som alle forventes at leve op til og dømmes ud fra. I et tolerant heterosexistisk samfund er der måske nok plads til afvigerne, men kun så længe de er afvigere indenfor bestemte rammer. Rammer som ”de normale” vel at mærke definerer.

Udgangspunktet for denne guide er ikke at tigge om at blive lukket ind i fællesskabet, at ligge på knæ for at få lov at være afviger, at bede om at få lov at eksistere. Udgangspunktet er ikke et ønske om ligestilling, accept eller fredelig sameksistens. Udgangspunktet er en forståelse af, at den heterosexistiske verden skaber mange flere tabere end vindere. At også de heteroseksuelle, monogame mænd og kvinder taber en stor del af deres frihed ved at leve op til den heterosexistiske verdensordens regler og forventninger. Derfor er udgangspunktet for denne guide ikke at tigge om at blive accepteret af det gode selskab, men at ødelægge det. Og sætte alle fri.


Det handler ikke om, at vi vil have en større bid af kagen. Kagen er rådden.

Ved hjælp af de simple teknikker og øvelser beskrevet i denne guide kan du, uanset dine seksuelle præferencer og dit køn, være med til at ødelægge heterosexismen og sætte mennesker fri. Sandsynligvis bliver du selv det første menneske, du befrier.

Guiden er delt i tre: første del er skrevet til alle mennesker. Anden del er skrevet til mennesker, som er født som piger eller passerer som piger. Og tredje del er skrevet til mennesker, som er født som drenge eller passerer som drenge. Der er teknikker, som kræver mod, arbejde, færdigheder eller penge. Der er andre, der kræver andre ting. Der er teknikker, som du kan udføre i din dagligdag uden at gøre en ekstra indsats. Der er teknikker, som stort set intet kræver. Du kan vælge de teknikker, som passer dig bedst. Og du kan selvfølgelig også lade dig inspirere til selv at finde på flere.

God fornøjelse!

 


More action!! Less tears!!!

Hvis du er et menneske
Du kan holde en af dit eget køn i hånden, når du går på gaden.

Du kan fortælle folk, at de er dumme at høre på, når de prøver at være sjove med homofobiske og sexistiske vittigheder. Det er så billigt at gøre sig stor på andres bekostning, men det er sejere at tænke selv og sparke opad.

Du kan slå igen, hvis der er nogen, der slår dig.

Du kan slå først. Bare du slår de rigtige.

Du kan lave stofmærker, badges eller bare male på dit tøj og skrive queer slogans, fx fuck sexisme!

phone
Du kan lave homo-telefonfis.

Du kan tale åbent og højt om dit sexliv, din kæreste eller dine kærestesorger alle steder og hele tiden, præcis ligesom alle heteroerne gør.

Du kan lægge an på folk af dit eget køn over deres telefonsvarer.

Du kan lægge an på nogen af dit eget køn, når du er i byen.

Når de der seje drenge nede på hjørnet prøver at nedstirre dig, når du går forbi, kan du – i stedet for at nedstirre tilbage – lige blinke til dem og smile frækt.

Du kan råbe ”bøssemaaaaaaaagt!!!” når du cykler rundt i din by.

Du kan springe ud hele tiden overfor alle, alle steder, også selvom du ikke er homo.

Du kan gå på biblioteket eller Internettet og finde queer bøger, film, musik, poesi, kunst, så du har noget at spejle dig selv i, som ikke er heteronormativt.

Du kan gå de samme steder hen og finde noget om queer historie, så du finder ud af, hvor du kommer fra, og hvordan det har været at være ligesom dig for hundrede år siden. Så kan du også tænke over, hvordan det er om hundrede år fra nu.

Du kan lade være med at gemme dig.


Du kan være forelsket og give dig helt hen til kærligheden!

Du kan være drag king eller queen.

Du kan lade være med at lave den heterosexistiske musik. Man kan nemlig godt være en heteroseksuel, der skriver kærlighedssange uden at være heterosexistisk, hvis man gør sig lidt umage.

Du kan pille dårlige plakater ned i bussen, i fitnesscentret, på din skole og dit job.

Du kan tage alle Chili- og Tjeck-bladene på din skole og smide dem i skraldespanden efter skoletid.

Du kan fjerne alle Ekstra Bladet fra din kiosk, grill og arbejdsplads.

Du kan fyre heksehyl ind ad døren hos butikker, redaktioner, barer, diskoteker og restauranter, som har diskrimineret dig. Eller ind ad brevsprækken hos din homofobiske nabo.


Du kan have sex i parken.

Du kan lægge queer propaganda ind i heterobøger, som fx dem, som man læser, når man lige har fået børn, eller heterosexistiske cd’er og dvd’er. Næste gang der er en, der låner Nik & Jay, ligger der et kærestebrev til dem fra Jimmy. Næste gang, der er nogen, der låner Titanic følger der en seriøs kritik af monogami og de traditionelle kønsroller med.

Du kan skrive din egen spring ud-historie (eller en anden historie) ned på et stykke papir og kopiere det og dele det ud i S-toget og bussen, måske i en anden by, hvis du er genert?


Du kan samle nogle venner og lave en kysseaktion på trappen ind til diskoteket, på gågaden eller i skolegården. Altid et godt comeback til en homofobisk bemærkning eller aktion.

Når din lærer deler klassen op i piger og drenge, kan du nægte at deltage.

Når din idrætslærer vil spille fodbold ”pigerne mod drengene,” kan du komme med en lektion i det patriarkalske samfund, kønnenes kamp og dets konsekvenser for kvinder gennem tiden. Hvis ikke læreren vil høre på dig, kan du nægte at deltage.

Du kan finde nogle af bagmændene bag kvindehandel og prostitution og gøre det ved dem, som du synes, de fortjener.

Du kan støtte dem, der prostituerer sig frivilligt, i at få rettigheder og ordentlige arbejdsforhold.

Du kan anmelde diskrimination på registrerdiskrimination.kk.dk


Du kan møde i skole eller på arbejde før alle andre en dag og lægge flyers overalt på bordene og opslagstavlerne med en tekst, som du har skrevet om natten, som fortæller noget, som du synes er vigtigt. Fx kan du hænge en mand ud, som du ved, har voldtaget en af dine veninder. Eller det kan være en tegning af to drenge, der boller, eller et citat af din yndlings-queer-aktivist/teoretiker. Eller det kan være et åbent brev fra dig til hele verden, der fortæller, hvor glad du er for at være queer.

Hvis din chef eller lærer hentyder til at din seksualitet eller dit kønsudtryk er en sygdom, kan du lægge dig syg, indtil han/hun erklærer dig rask.

Du kan komme med en spydig bemærkning, når du får en. Fx hvis en spørger om noget er for bøsset til dig, kan du sige, at det ikke er bøsset nok. Hvis nogen siger ”hvad er det for et bøssespark,” kan du truende spørge om de vil se et bøssespark.

Du kan hænge et regnbueflag eller en lyserød trekant eller hvilket queer/homo-symbol, du nu kan lide, ud fra dit vindue, så alle kan se det. Andre queers bliver altid glade, når de bliver mindet om, at de ikke er alene.

Du kan lave plakater, som du hænger op over hele byen med tapetklister. Du kan også hænge nogen op på opslagstavlen i supermarkedet. Det er nemt at gøre. Der  kan være alt muligt på dem. Stjæl frit fra alle Queer Jihads materialer, eller find selv på noget.

Du kan melde dig ind i en forening, som støtter queers. Det er nemt for dig, men vigtigt alligevel. Find dem på nettet. Vær original. Søg fx på afrikanske, russiske, jamaicanske eller østeuropæiske grupper. Der er masser af grupper de steder, som kan bruge en hundredelap til meget.

Du kan skrive læserbreve og kronikker til aviserne.

Hvis du på nogen måde er en offentlig eller bare lidt kendt person, kan du sørge for, at det bliver kendt at du er queer. Uanset om du er det eller ej.

Hvis du har et job, men ikke hænger ud med dine kolleger udenfor arbejdstiden, behøver de jo ikke vide hvem du er. Så du kan jo blive i skabet – hvis du altså er hetero. Og så kan du springe ud som homo i stedet.


Du kan betragte alle andre queers som dine brødre og søstre. Du kan betragte det som en queer familie eller en queer nation.

Du kan tænke på dig selv som ethvert eller intet køn

Du kan sige fra til alle mennesker og køn, hvis du synes de trækker dig ind i eller fastholder dig i en kønsrolle, du ikke befinder dig godt med.

Du kan alt.

Hvis du er født som en pige/passerer som pige.

Du kan være en dreng.

Du kan være en lesbisk.

Du kan klippe dig skaldet eller meget korthåret.

Du kan lade være med at bruge sminke og neglelak.


Du kan lade det dejlige hår under armene og på benene gro ud.

Du kan lave kussetryk.


Du kan have bar overkrop på stranden eller til koncerter – eller i det hele taget når alle drengene har det.

Du kan være en heks.

Du kan glæde dig til din menstruation og stolt vise den frem.

Du kan boykotte bind og tamponer og i stedet bruge nogle alternativer, som fx en mooncup. http://www.mooncup.co.uk/

Du kan svare igen.

Du kan udnytte dumme heteromænd på det groveste med dine bryster uden at give dem det mindste igen.

Du kan køre knallert og spille fodbold, hvis du kan lide det.

Du kan læse en masse bøger om kvindekampen, kvindekroppen og kvindehistorie. Fx det her: http://aktiwiki.dk/index.php?title=Herskerteknikker

Du kan se på alle andre kvinder som dine søstre.

Du kan lade være med at gøre ting folk forventer af dig fordi du ser ud som en kvinde. Du kan fx lade være med at hjælpe til i køkkenet eller smile imødekommende.

Du kan gøre ting folk ikke forventer af dig fordi du ser ud som en kvinde. Du kan fx hjælpe med at sætte en hylde op eller reparere håndvasken.


Du kan gå i tøj der ikke signalerer feminitet. Fx løstsiddende tøj eller det drenge/mænd normalt går i.

Du kan være ligeglad med om folk synes du ikke ’kvinde/feminin nok’

Du kan vise din vrede


Du kan være en pige superhelt.

Hvis du er født som en dreng/passerer som en dreng.

Du kan være en pige.


Manden og kvinden er skabt for hinanden.


Nåda.

Du kan være en bøsse.

Du kan gå med neglelak.

Du kan barbere ben og armhuler.

Du kan vise hud, fx gå med nedringet eller t-shirt med stor hals, mavebluse, lavtaljede bukser, g-streng.

Du kan gå med kjole.

Du kan ændre dit køn i forhold til hvilke køn der er mange af, der hvor du er. Sådan at hvis der fx kun er macho-mænd, kan du jo lige være en dame lidt, så der bliver afbalanceret og så de kan se, at man også kan være menneske på en anden måde.

Du kan have langt hår på en måde som ikke er heavy metal-agtigt.

Du kan græde i bussen, hvis du er ked af det.

Du kan lade være med at slås, også selvom du bliver provokeret.

Du kan lade dine negle gro og pleje dem rigtigt meget, så du har de der lange, hvide negle, som poptøzer somme tider har. De er nice.

Du kan have sex med en anden dreng, eller bare kysse lidt eller bare tænke på det og forestille dig, hvordan det ville være.

Du kan holde en anden dreng i hånden på gaden, både fordi det er din ven og fordi det er den nemmeste og bedste og mest radikale homoaktionsform.

Du kan læse nogle ikke-heteroseksuelle bøger om den mandlige anatomi og fx lære, hvordan røvhullet fungere. Bagefter kan du udforske dit kærlighedshul i praksis.

Du kan købe en dildo og sige ”nej tak, den er til mig selv,” når ekspedienten spørger, om den skal pakkes ind.

Du kan give dig selv finger, når du onanerer.

 

 

http://msmagazine.com/blog/blog/2010/06/07/feminist-hulk-smash-exclusive-interview-with-ms/