Feminister overtager Stockholms diskoteker

Queer Jihad mødte Katja Gustafsson på Queer Festivalen på AFUK i juli 2008. Her lavede vi et hurtigt interview med en mp3-afspiller med mikrofon ude i gården. Puha, det var så varmt hele ugen. Ned og bade i havnen med bare bryster og baller. Og du ved, vi plejer at være rigtigt tjekkede i Queer Jihad, men den fil med interviewet med Katja er gået i stykker inde i computeren. Så nu kan vi ikke høre, hvad hun sagde. Derfor får du her et kort referat ud fra hukommelsen. Det var nemlig ret sejt, det hun fortalte om. Så det er selvfølgelig med forbehold for, at vi husker forkert.

I Stockholm, som de fleste andre steder, var der flest mænd bag DJ-pultene. Og alle andre steder for den sags skyld. De stod og spillede pikket rock og sexistisk dance-tekno, og syntes selv de var pissefede som Madvig og Tolstrup og Firehouse. Men i virkeligheden var de bare kedelige, pikkede heteromænd som alle andre. Det er den samme gamle sang. De er ikke nødvendigvis onde, men de er bare som resten af samfundet: sexistisk, lidt af vane, lidt af vilje. Som booker, uanset om det så er på Dunkel, The Rock eller i Ungdomshuset, booker man automatisk ofte bare dem, man kender, ens venner og dem, man har booket tidligere. Og det er ofte mænd. Også fordi bookerne næsten altid er mænd. Så hurtigt bliver det selvforstærkende. Der er mange mænd, der spiller meget, så de bliver kendte, så bookerne kender kun mænd, der spiller, så de booker en masse mænd. Og så bliver der mange mænd, der spiller meget. Osv. Og mænd spiller som regel musik af, for og med mænd, af de samme årsager. Og fordi de tit er sexister. Hvad gør man så?

Katja kunne godt vende plader. Og hun kunne godt lære andre at vende plader. Så hun begyndte at arrangere workshops og kurser for kvinder, som gerne ville lære det. I løbet af nogle måneder havde Katja og veninderne uddannet et tre-cifret antal kvindelige DJ’s med rigtige skills (ikke bare det der mp3-afspiller koblet til computer og så playliste, næ nej, rigtige DJ’s).

Næste skridt var, at en af Katjas veninder blev booker på flere af de største spillesteder og diskoteker i Stockholm. Hun sørgede for at booke primært kvindelige DJ’s. Selvfølgelig bookede hun gode DJ’s. Ikke sådan noget med for alt i verden at hade på alle mænd og bare booke dårlige kvindelige kunstnere, fordi hun for enhver pris ville undgå at booke mænd. Næ nej, de kvindelige DJ’s kunne sagtens stå den distance. Selvfølgelig kunne de det. Hvorfor skulle de ikke kunne?

Og i løbet af ikke så lang tid var situationen vendt og bordene drejet. Trenden i Stockholm blev sat af kvinder. Ikke (kun) fordi de var kvinder, men mest fordi de var svedige. Og kvinderne spillede kvindelige kunstnere med kvindetekster og -vibes.