fuck homofobi

For nylig var der en heteroseksuel fyr, der kom op til mig. Han er en af mine venner og rigtigt flink. Jeg er hans første homoseksuelle ven, og vi har ikke kendt hinanden så længe. Han synes, det er spændende at høre om homoseksuelle subkulturer, modstand og diskrimination. Han er venstreorienteret aktivist og aktiv anti-racist. Så han ved allerede en del om diskrimination og modstand. Men det er nyt for ham med det homoseksuelle perspektiv.
afa
Han har lagt mærke til, at det med homo er et meget effektivt filter, hvis man vil finde ud af, om folk er cool eller ej. For der er ingen tvivl om, at vi lever i et meget racistisk samfund, men samtidig er racisme totalt umoderne og usmart. Der er meget sjældent folk, der siger noget direkte racistisk offentligt, fx på studiet eller jobbet. Og hvis der er, er der tit nogen, der svarer igen. Så racismen kan være svær at få øje på. Racisterne kan være svære at genkende. Men min ven havde lagt mærke til, at de fleste mennesker fuldstændigt skamløst kommer med homofobiske kommentarer hver dag. Og når han så prøvede at sige noget til det, blev folk straks stille, fordi de troede, han var bøsse. Ingen forventer, at en person, der ikke selv er homo, står op for homoer.
Der er en racistisk konsensus i vores samfund om, at racisme er sådan okay normalt, hvis man bare kan finde ud af at formulere det, så det ikke lyder racistisk eller kun siger ting derhjemme. Og så er der en homofobisk konsensus i vores samfund om, at det er fuldstændigt legitimt og almindeligt at ytre homofobi højt og tydeligt alle steder hele tiden. Prøv at se en film: hvis dem, der laver filmen, vil fremstille en person som uintelligent, usympatisk og modbydelig, gør de det sommetider ved at lade personen sige et eller andet mega-racistisk. Men hvis en person i en film, siger noget homofobisk, er det bare normalt, evt. sjovt.

descript
Det er ikke et spørgsmål om, hvad der er værst. Begge dele er til at brække sig over. Det fede ved, at homofobien er så tydelig og udtalt er, at det er lettere at bede folk om at holde kæft, hvis de vil beholde evnen til overhovedet at tale.