I hoved og i røv: en heteros anale bekendelser

Rigtige mænd tager den i røven. Sådan er det bare. Og hvis nogen siger ”Gå hjem og knep dig selv” – ja, så kan jeg smile lykkeligt - og svare: ”Det er ikke noget problem… Det gør jeg allerede!” Det er sjovt at lege med numsen, det er grineren at få røven på komedie. Så hvorfor dette kæmpe numsetabu? I denne nydelsessyge verden er det ekstra mere sygt, at det er forbudt at nyde røvhullet. Befamle sin ringmuskel. Molestrere sit rektum. I hvert fald i de kredse, jeg ofte færdes i.

Heteromænd er åh-så bange for, at de ”er bøsser”, hvis de får smag for at få noget op i røven. Bange for, at analsex er en ”glidebane” hen mod en nærmest kriminel karriere i den frygtede bøsse-kategori. Uh ha. At angsten for denne glidebane mangler komplet logik – helt i stil med at rygning af pot ender med skydning af heroin – er én ting. En anden ting er, at det er frygtens og uvidenhedens logik - ikke din. Homoseksualitet er vel meget mere end en seksuel udfoldelse?! Skal der virkelig ikke mere til før hetero-mænd skider i bukserne? Og hvad så om du - gennem rejsen i numsen - fandt ud af, at du var til mænd?! Så var det vel cool nok? Du har kun én krop, et liv - gør for helvede det, du har lyst til. Og næst efter pikhovedet er røvhullet nu engang kroppens mest tætpakkede, erogene zone. Hvorfor skulle området ved endetarmen være et seksuelt følsomt område, hvis det samtidigt skulle være ”unaturligt” at stimulere det? Hvordan fanden kan vores medfødte kroppe være ”unaturlige”? Det er i sandhed et paradoks. Og det handler om paranoia.

mads having sex again

Double up på kærligheden
Engang misundte jeg af og til kvinder deres fisser. Lige indtil jeg fandt ud af hvor heldige, mænd (også) er på dette punkt. Vi kan både fylde ud og blive fyldt ud, og personligt vil jeg have i både pikhoved og røv! Jeg er fri i et par netstrømper - shopliftet i klamme, klamme Føtex - hvor jeg gik ind for at finde noget frækt til min kæreste, men kom ud med noget endnu frækkere til mig selv. Jeg strippede for min kæreste, og det var hun overraskende ellevild med. Men også hun mærkede angsten for hvad-det-mon-betød, at hendes mand strippede i netstrømper. Og det kræver bestemt også overvindelse af mig at overgive mig til penetration.

Men i krig og kærlighed gælder alle knibeøvelser. Rigtige mænd tager den i røven, langt op i røven, og jeg er en heldig mand. Jeg har fået double up pleasure på turen i badekarret med dildoen med sugekop. Og min kæreste elsker at tage mig med en dildo. Hun får noget til sin mandlige side - og jeg noget til min kvindelige. Vi deler det bedste fra begge verdner, double up på kærlighed i fucking stereo! Dagen efter (første gang) hun tog mig med en dildo, kaldte hun mig en dirty slut på sms. Jeg smilede. Også dér ramte hun plet! Seksualiteten har fået et større spektrum efter inddragelsen af rektum.

Det, der tæller
Hvem tænker på, at numsen – modsat genitalierne - er et af de stærkest, fælles gældende områder for både mand og kvinde!? Numsen er faktisk en genial genvej til at føle, hvad den anden føler (og modsat kvinders sidder mænds g-punkt altså i røven). Prøv at være den anden - bare for en nat. Vær dig selv for altid. Kend din egen glæde og smerte, hvis du vil kende andres. Det gælder også mellemkød, pc-muskel, brystvorter og andre erogene zoner. Men nej, nej, nej! Fy for satan, siger du. Du er mand og macho med kæææmpestore M´er - og dét betyder åbenbart, at numsen er forbudt område - og pikken den eneste pejlestang i din seksualitet (op i røven med det).

Men det er stadig trist, at nedarvet religion og angstpræget kultur vinder over fysiologiske facts. Og at nogle bruger deres (seksualitets)angst i aggressionen mod andre. Det føles godt, men det er fy-fy. Så du lader være. Skamfuld, skamfuld hader du på andre (det er sgu synd og skam med al den synd og skam)! I centrum af det hele har vi sgu da dig! Dig og din bare. Knep dig selv! Få så gang i den skridttæller. Det er HELE skridtet, der tæller: 1…….2…3………4………5…..6….7………….8…..9……what?!!…………10! Jamen, ka´ man. Som mand. Få så mange orgasmer uden at komme?! Svaret er ja. (Multiple) orgasmer er ikke forbeholdt kvinder. Det burde ikke komme ”bag” på nogen.

Spred ordet, spred kærlighed, spred benene
Røven er roden – også til alt godt. Glæderne herfra spredes til hjernen, hjertet, til hele kroppen helt ud til fingerspidserne. Mere end en overfladisk, lokal og genital udløsning kan magte! Det er jo ikke for sjaw, vel - at yogier i 100tusind år har trukket vejret dybt som havet – med røvhullet som destination. Nej, det lyder ikke rart for den bonerte, den bange og sarte, men se! Her har vi røvhullet – stedet, hvor smukt og grimt, godt og ondt, mødes i grusom, skøn forening. Spred ordet, spred kærligheden, spred benene - mand! Det er dame-herre-nice at nyde numsen. Træt af pis? Prøv (at undgå) lort. Overgiv dig til din kvinde, til din mand eller til den, der ligger stedet midt imellem. Over…giv og tag - mest af alt dig selv. Læg en fælles slagplan, rul rundt på et gummilagen. Giv dig selv den første olie. Fist and shout! (Sing along med en dobbelt dong).

What´s up, G?!
Jeg tror også, at dem, der er bange for sit eget røvhul, generelt ser røvhullet som en slagmark for udøvelse af en-vejs-macho-dominans og prollede fantasier om nedarvet kvinde-ydmygelse. Et magtspil uden fælles forståelse eller ømhed. Der er intet galt i seksuel dominans, men alt for mange jerner bevidstløst pikken ind, for ”nu skal hun fandme have den i røven! Åh for saaaatan, kan du mærke far, hva?!” Det er sgu da ikke meningen, at man skal mærke ”far” gennem røven, og det er pikkeærgerligt, at mange kvinder har traumatiske røvhuls-oplevelser på dén konto.

Hvis mænd gav sine røvhuller mere kærlighed, slap vi også for al det skide belastende homo-had. Den påstand er jeg faktisk slikker på. Det er jo velkendt, at angsten for andre er omvendt proportional med kendskabet til sig selv. Har du det fint med din egen lyst, så har du heller ikke lyst til at smadre andres. Jeg er så træt af macho-bullshit, det er gabende kedsommeligt. Du er alligevel ikke nogen ”real G,” babygangster, hvis du ikke kan finde dit G-punkt! Hvis du er vild med at træne muskler, så drop turen til trænings-centeret. Bliv i stedet hjemme (i dig selv) - og træn selve centeret. Sug maven ind og spænd op i numsen, slap af og giv dig hen. Tager du elevatoren eller tager du attrapperne? Hvem kommer først op? Find en pænt stor strikkepind, leg lidt med en slikkepind - eller ring til en drillepind. Eller nyd dit eget suveræne selskab. ”Knep dig selv” – det kan ikke være noget skældsord!

Røvhulsangst = dødsangst
En påstand, der kunne skabe heteroseksuel opstand: Jeg mener, at røvhulsangst er lig med intet mindre end dødsangst. En lille teori, som jeg vil uddybe således: Røvhullet transporterer det affald, kroppen ikke kunne bruge. Det er sort som døden, et endegyldigt farvel til noget, der havde liv og som du bar rundt i dig. Røvhullet repræsenterer på den ene side døden, og derfor vil de fleste ikke se det i øjnene. Men hvis du lærer det at kende, er røvhullet samtidig en ny fødsel. På den måde kan man kalde numsen for kroppens egen dialektik. Favn lortet, det er en del af livet. Bliv din egen håndhæver af lovens lange tarm. Du er for nice, du udøver det der fucking seje seksuelle kung-fu, og det er altså bare the shit i 2008! Og mange år frem – ligesom det har været mange år tilbage. Skid hul i denne firkantede verdens overflod af overflader, dyrk dybden og bliv endnu gladere.

Skal der være fest, så lad der være… fist! Slut prut finale. Big up til de gale og alle de anale: knep jer selv!

FX (en god ven af Queer Jihad)

 

 

PS:
Rigtigt meget kredit til heterodrenge, der aktivt kæmper mod homofobi og heterosexisme. Der blir flere og flere af jer. Det vrimler efterhånden med mandegrupper, der er trætte af at skulle være ”rigtige mænd,” og der er hele tiden heteroer i min vennekreds, som kommer og fortæller om ting, de har gjort: kysset nogen på gaden, holdt i hånd, svinet nogen der fortalte dårlige bøssevittigheder, klædt sig ud, tævet en gaybasher med et bat, købt en t-shirt i vores distro og taget den på til fodbold, stillet spørgsmålstegn ved et udelukkende heteroseksuelt pensum i danskundervisningen, kommenteret en sært heteroseksuel seksualundervisning osv. Det burde være en selvfølge, men er det langt fra. Derfor: shout outs til jer!