Homofobi er mange ting

Dad

Da jeg gik på gymnasiet, boede jeg i provinsen. Jeg havde min fars kælder for mig selv, så jeg holdt tit fest, og vi var en flok, som sad der hver weekend og drak os fulde. Alle mine venner var heteroseksuelle og vidste, at jeg var bøsse. Det var fint nok. Jeg var vild med en af mine venner, som hed Jonas, men det var der ingen, der vidste.

Nogle af mine venner boede ret langt væk, så der var tit nogen, der overnattede. Det var der heller ingen problemer i. En aften spurgte Jonas, om han måtte sove hos mig. Han boede et godt stykke væk. Han var den eneste, der skulle sove der den nat. Da vi var kommet i seng, gik der ikke lang tid, før vi kyssede. Og var nøgne. Vi var fulde og havde det ret vildt. Men jeg trak mig væk fra ham, fordi jeg vidste, han betragtede sig selv som heteroseksuel. Jeg ville gerne give ham mulighed for lige at slappe af, så han ikke kom til at overskride sine egne grænser og gøre noget, han måske fortrød bagefter. Jeg sagde til ham, at jeg rigtigt gerne ville være sammen med ham, men at jeg tænkte, at han måske ikke ville være sammen med mig. Jeg løj og sagde, jeg skulle tisse, og så sad jeg ude på toilettet i ti minutter og kiggede på flisernes mønster i gulvet, så jeg vidste, han var faldet til ro igen (og så jeg også selv kunne falde til ro), og han havde haft mulighed for at tænke sig om. Da jeg kom ind på værelset, trak han mig roligt ind til sig og kyssede mig og sagde, at han havde tænkt. Han ville rigtigt gerne være sammen med mig. Jeg var 18 år, og det var en af de allerførst gange, jeg havde sex. Jeg var lykkelig.

Men næsten lige efter han var kommet, rejste han sig op og så helt forkert ud i hovedet. Han sagde, at han blev nødt til at tage hjem. Han tog sit tøj på og cyklede den lange vej hjem midt om natten. Jeg hørte ikke fra ham en måneds tid, men tænkte ikke så meget over det. Indtil en af hans veninder fortalte mig, at han havde sagt, at jeg havde tvunget ham til at have sex med mig. At jeg havde snydt ham til at sove hos mig, og at han var vågnet op ved, at jeg havde raget på ham. Det gjorde mig ubeskriveligt ked af det. Jeg havde jo netop gjort alt for at være sikker på, at han også ville. Og jeg vidste, at det var løgn, det hun sagde.

Jeg var helt knust. Men det er længe siden nu. I dag er jeg ikke mere ked af det. Jeg ved, han nød det lige så meget som mig, at han også ville, og at vi holdt af hinanden. Jeg ved, at når han skred midt om natten, og når han løj, var det fordi, han ikke kunne rumme det, der var sket, fordi han var bange for de følelser, han havde, bange for det, vi havde gjort sammen.

Svaner

Selvfølgelig er et nej et nej, også når man er bøsse. Men Jonas sagde ikke nej, han sagde tydeligt ja. Homofobi er mange ting. Det er ikke altid mennesker, der hader homoer. Det er også frygten for homoseksuelle og for homoseksualitet inde i en selv. Det er frygten for kærlighed til sine venner, både seksuelt og ikke-seksuelt. Det er, at man ikke tør sove sammen, holde i hånd, nusse, kindkysse, ligge i ske og se en film, sige ’jeg elsker dig.’ Det er en ’usikkerhed ved ens egen heteroseksualitet.’ Jeg håber, Jonas er glad i dag og tør indrømme, hvad han kan lide og ikke lide. I det mindste over for sig selv. Jeg ved, han ikke er bøsse. Jeg ved, han elsker piger.

Men havde det ikke været, fordi han var bange for at være bøsse, kunne det, der måske i dag er et traume for ham, have været en smuk og enestående nat i hans ungdom eller i det mindste bare endnu en one-night-stand. Og hvis ikke jeg havde kendt til hans frygt for at være bøsse, kunne jeg have kastet mig ind i forelskelsen og glæden. Som de fleste andre teenagere gør, når de er forelskede. Hvis Jonas ikke var bange for sig selv, var jeg ikke blevet offer for ondskabsfuld sladder og hjerteknus. Det er altid svært at være teenager, især hvis man er forelsket. Der er ingen grund til at gøre det sværere.

 

MadsPS: Noget, der er lamt,  er, når man lægger an på en fyr, og han så afviser en ved at sige ”ej, jeg er altså ikke til fyre.” Det er totalt dumt at sige. Det var jo ikke det, jeg ville vide. Jeg ville vide, om han ville være sammen med mig. Ikke med fyre. Og hvordan kan han vide det, hvis han ikke har prøvet? Og hvordan kan han sige det om alle fyre til alle tider? Det er alligevel tre milliarder mennesker, han skærer over en kam (grov generalisering). Men hvis han vil have et lille bitte, bange liv, så ham om det. Tøsedreng. Man kan også sige så meget andet. Hvad med bare at sige ”nej, jeg har ikke lyst til at være sammen med dig, eller skal vi ikke bare være venner eller giv en sodavand, så ser vi på det.”

Don’t knock it till you tried it.Homofest