Brev fra en dreng i Jylland

Jeg elsker Queer Jihad, virkelig. Har læst jeres tekster på queerjihad.dk og er fucking vild med det. Der skal noget mere opmærksomhed på homoer, det er der slet ikke nu. Som der står derinde, så er "homoseksualitet (måske acceptabelt) men stadig forkert." Det er virkelig så rigtigt.

Jeg er den eneste - i al faldt åbne - homo, der findes på disse kanter, så jeg kan somme tider føle mig SINDSSYGT ensom. Når mine venner holder fester, kan det ske, jeg ikke bliver inviteret med, fordi jeg er homo, og det er der måske nogle, der vil blive stødt over. Jeg bliver opfattet som et slags tredje køn, hvilket kan være fedt til tider, men så heller ikke mere. Jeg er træt af det. Skide træt.

Jeg ville ønske, jeg boede tættere på København, så jeg kunne deltage aktivt i bekæmpelsen af heterosexisme. Er der ikke noget, jeg kan gøre for at gøre mere opmærksom på det her, hvor jeg bor?

Svar fra Queer Jihad
Jo, er du sindssyg! Det er bare at gå i gang. Graffiti fx. Det kan alle lave, og i en by som din blir det sikkert ikke engang vasket ned. Der er en lang liste over forslag til ting, man kan skrive på vores side. Tag handsker på og undgå fingeraftryk på kanderne (sådan kalder man spraymalingen i sejt slang). Hold øje med overvågningskameraer. Hvis der er overvågning, så mal et andet sted eller hav tøj på, som man ikke kan genkende, fx helt sort, og et sort klæde for ansigtet. Eller klip ledningen over til kameraet først. Sørg for ikke at få maling på hænder og tøj. Men altså graffiti i provinsen er cirka det mest ufarlige, letteste og sjoveste man kan tage sig til.

Du kan printe vores tekster fra hjemmesiden (gå fx ind under downloads) og kopiere dem i 300 eksemplarer og dele ud på din skole, fx møde rigtigt tidligt en dag og bare smide dem rundt omkring i kantinen og ikke fortælle nogen, det er dig. Så ligger de der bare om morgenen, når folk kommer. Tag fx den, der hedder 'kære hetero' eller bøssesexguiden. Eller du kan selv skrive noget, hvis du gider. Du kan også droppe dem nede på grillen, i supermarkedets bistro, på banegårdens toiletter eller andre steder, hvor der kommer mennesker.

Du kan lave plakater og hænger overalt i byen med tapetklister eller på din skole og i supermarkederne.

Man kan være totalt undercover agent, civil queer aktivist, undergrundshær og usynlig queer byguerilla. Man kan arbejde om natten, i ly af mørket, med sine kærester eller sit crew. Man kan tillade sig at forvente opbakning fra heteroer, som kalder sig ”venner.” Men man kan også bare være en enmandshær og en trussel mod samfundet alene. Det kan vi kalde en Queer Mujahedin.

Vi ser det sådan her: der er et offentligt rum, og det ejer de heteroseksuelle, fordi de er de eneste, der er synlige. Det kalder man heterosexisme/heteronormativitet, og det er uretfærdigt og skod. Så det handler om at tage en del af det rum tilbage. Det kan man gøre ved at være synlig som person, eller ved at "det, der ikke er heteroseksuelt," er synligt, fx på en plakat eller en flyer eller graffiti. Og den synlighed retter sig selvfølgelig til heteroer, men den retter sig jo også til vores queer brødre og søstre, så de ikke føler sig ensomme, men så vi alle sammen kan føle det fællesskab, vi er en del af. Uanset hvordan vi så udfolder os som queers. For vi har alle det til fælles, at vi ikke er heteroseksuelle. Det kan man kalde Queer Nation eller Homoseksuel Intifada.

Det varer ikke så længe, inden der er andre end dig, der er ude på dine kanter…

Ok?