Kønssygdomme og hvordan du får den, du vil have

Der findes ret mange forskellige kønssygdomme. I vores del af verden, hvor man både kan blive tjekket og behandlet for dem, er der kun en, der er alvorlig, nemlig hiv/aids. Nogle af de andre kan blive alvorlige, hvis man ikke behandler dem, men ellers er de som regel bare irriterende og nogle gange smertefulde. Og så smitter de. Og det er jo sådan set også alvorligt nok.

sex

Du får ikke en masse at vide om de forskellige sygdomme her. Men du bør være opmærksom på, at du ikke opdager de fleste sygdomme selv. Det er fx en virus, og hvis den har nogle symptomer, kan de nogle gange ligne influenza. Derfor er det en god ide at blive tjekket jævnligt.

Hiv/aids smitter gennem blod og sæd. Du skal undgå at få sæd i munden og bruge kondom (og glidecreme), når du boller. Det beskytter samtidig mod de fleste andre kønssygdomme.

Det er en rigtig god ide at informere sig mere om emnet, hvis du er en af dem, der har sex. Mange af os kunne ikke koncentrere os i seksualundervisningen, fordi vi havde travlt med at fnise. Og hvis vi ikke er heteroseksuelle eller har en fetich af en slags (fx at slikke røv, analsex, sm eller noget andet) er der også god risiko for, at vi slet ikke har fået en undervisning, der har passet til vores behov.

sex

Man kan risikere at møde (især mandlige) læger, som ikke gider høre på bøsse- og kvindeproblemer. Det skal du ikke spilde din tid på og lade ødelægge dit humør. Der er masser af søde mennesker og institutioner, som er søde og gerne vil hjælpe. Nedenfor er der adresser osv. på nogen af dem:

www.stopaids.dk - bøssernes hiv-organisation. Her kan du få information om ALT, der har at gøre med mænd, der har sex med mænd.

www.sexlinien.dk tlf. 70202266 - rådgivning om sex og alt muligt for unge.

Præventions- og rådgivningsklinik på Vesterbro for beboere i Københavns kommune. Hjælper med alle sygdomme, abort osv. ring og bestil tid: 33139113

Hvis du vil testes for hiv/aids, kan du blive det på en time af stopaids-folk, mens du får rådgivning. Det er inde på Strøget, og de er super søde. Ring for tidsbestilling og mere info på 51901744 eller se stopaids.dk

Din egen læge kan teste dig for alting, men er jo ikke specialiseret i kønssygdomme. Nogle gange vil hun henvise dig til en specialist.

Du kan tage ud på Bispebjerg Hospital på det, der hedder Venerea-klinikken (indgang 5). De laver ikke andet dagen lang end at kigge på folks kønssygdomme, så de er de vildeste eksperter, og de synes aldrig, du er mærkelig eller ulækker. Du kan blive tjekket anonymt og uden statsborgerskab. Og de kan behandle, hvis du fejler noget. De er rigtigt søde. Man tager bare derud, trækker et nummer og venter. Tag en bog med, for man skal måske vente længe. Tlf. 335313180