København, Januar 2008, 27 år, gaybashet 7 gange

Her er flere små personlige historier. De er anført med dato. Det er alle de gange, jeg kan huske, at jeg har følt mig truet eller er blevet direkte angrebet på grund af min seksualitet. Der er muligvis nogle episoder, som jeg ikke husker, og jeg har fuldstændigt udelukket dårlige kommentarer fra familiemedlemmer og lærere, nedsættende tilråb fra folk i biler, usjove vitser og den generelle heterosexisme, som jeg oplever hver dag og altså kun medtaget direkte trusler eller overfald. Jeg har skrevet dem ned, præcis som de skete og kun medtaget informationer, som jeg fandt relevante.

Jeg har skrevet om de gange, jeg er blevet bashet og har hverken pyntet eller udeladt noget. Jeg er heldigvis aldrig blevet slået halvt ihjel, og mine oplevelser blegner totalt i forhold til folk, jeg kender, som har mistet tænder, øjne, har brækket knogler eller er blevet truet med knive og pistoler eller er blevet voldtaget. Men de giver et samlet billede af, hvordan det er, når ens seksualitet forbindes med frygt. Når det gør en bange at holde sin kæreste i hånden. Når man er bange for at blive tævet invalid pga. et kys. Det handler om retten til et trygt og lykkeligt liv. Det handler om alle menneskers ret til at føle kærlighed.

Homofobi er homofobi, uanset hvor den kommer fra, og jeg giver aldrig en skid for det. Racister og homofober er det samme lort, og der er ikke plads til nogle af delene i min verden. Jeg vil blive ved med at kæmpe mod racismen, hvor jeg møder den. Og jeg vil aldrig mere finde mig i homofobi. Det lover jeg mig selv højtideligt. Det skylder jeg mig selv. Og jeg vil aldrig lade den ene kamp stå i vejen for den anden.

fuck racism

For en verden med plads til alle, uanset køn, seksualitet og hudfarve!

20.6.00
Til en privatfest i Ikast havde jeg brug for lidt luft og satte mig ud på gaden. Der kom to drenge på knallert og stoppede ved siden af mig. Vi snakkede længe om film, og de havde også været til den samme fest som mig. Jeg syntes, de virkede ret flinke. Jeg havde lagt mærke til, at de hele tiden hviskede til hinanden, så jeg spurgte, om de var kærester. Det næste, jeg husker, er, at jeg falder om i entreen tilbage i det hus, hvor festen var. Mine piercinger var revet ud af øjenbryn og øreflipper og jeg havde to blå øjne og en kæmpe bule i hovedet. Jeg troede, jeg var blevet kørt over. Senere fik jeg fortalt, at de to drenge gik og pralede med, at de havde givet mig cirkelspark i baghovedet, fordi jeg troede, de var bøsser. Jeg var blevet bevidstløs og de havde båret mig tilbage til huset, stillet mig op ad døren, ringet på og var løbet væk.

6.3.06
En eftermiddag sad jeg med min kæreste på en trappe i Marseilles og drak en juice, da to unge mænd kom forbi. Lige idet de gik forbi, spyttede den ene af dem på os. Jeg spyttede tilbage på ham. Så stoppede han op og spurgte, om jeg spyttede på ham og om vi skulle slås. Jeg rejste mig op og sagde, at det kunne vi da godt. Så gik de.

17.8.05
Jeg var på vej på café på Vesterbro med to venner en onsdag aften. Direkte udenfor min dør går vi forbi en flok drenge. Da vi er gået forbi, råber den ene dreng efter mig om, jeg er bøsse, fordi der stod QUEER med store bogstaver bag på min jakke. Han står lynhurtigt meget tæt på mig, og det er helt tydeligt, at han vil slås. Jeg siger forskræmt, at jeg ikke er bøsse, men han vil alligevel slås. De fire andre drenge siger til ham, at han skal lade mig være, og vi får lov at gå. Bagefter er jeg meget bange og flov over, at jeg har nægtet at være bøsse. Efterfølgende begyndte jeg til kampsport og svor, at jeg ville lære at forsvare mig og holde op med at være bange.

queer cycle

23.7.05
På vej hjem fra en koncert i Ungdomshuset kl. 3 en lørdag nat cykler jeg forbi Folkets Park, da jeg lige pludselig får et hårdt knytnæveslag i tindingen. Jeg havde slet ikke set pusherne i deres bil og ved faktisk ikke, hvorfor den ene af dem løb efter mig og prøvede at slå mig af cyklen, men jeg går ud fra, at han blev provokeret af, at der stod QUEER bag på min jakke.

25.8.07
I forbindelse med Gay Pride 07 var der et antikommercielt queer arrangement i Folkets Park. Jeg var på arbejde, men fik at vide, at der havde været en del problemer med pushere og ”rødderne” fra Blågårds Plads, som ikke ville have homoer i parken. Da jeg fik fri omkring midnat, cyklede jeg ned forbi parken for at se, om der stadig var fest. Men der stod kun ca. 30 store, unge mænd. Da jeg cyklede forbi, råbte de SVANS efter mig og gik hen mod mig. Jeg råbte JAAAAA!!! og cyklede som bare fanden.

thugs

28.9.05
Jeg sad ved et af de udendørs borde ved Studenterhusets café ved Rundetårn og drak en kaffe med min kæreste, da der pludselig fløj et æg gennem luften, som knustes på muren lige bag os. Jeg rejste mig straks op og prøvede at finde ud af, hvor det kom fra. Jeg fandt aldrig idioten. Godt for ham.

10.2.06
Jeg var på vej på Pan en aften. Da vi drejede ind på Knabrostræde blev vejen spærret af 15 unge drenge, der løb hen mod os og råbte. Jeg cyklede alt, hvad jeg kunne og regnede med at få en kniv i ryggen. Der skete ikke andet, end at de rykkede i mit styr. Jeg blev rigtigt bange og turde ikke gå alene hjem.

De fleste kender situationer med folk, hvor man ikke er sikker på, hvilket forhold man har til hinanden. Man er blevet ret glade for hinanden, men ved måske ikke, om tiden er helt moden, til at man tør kysse den anden. Det er en sød og skrøbelig situation, som er fyldt med magi. Forleden stod jeg foran hovedbanegården med en fyr, jeg har mødt, og som jeg er blevet rigtigt glad for. Og det er gengældt. Da jeg skulle sende ham med toget, var vi i tvivl om, om vi skulle kysse. Men vi lod være. Ikke fordi tiden ikke var moden, men fordi det var foran hovedbanegården om natten, og vi ville sikkert ikke slippe for onde kommentarer, eller tæsk. Sådan forsvandt magien, og sådan bliver mange homoseksuelle forhold ødelagt. Af heteroer.