Nogle interviews

Queer Jihad fik tilsendt en del spørgsmål fra journalister efter ”Træt af Pis.” Her er spørgsmål og svar. Så kan du hygge lidt med det.

Hvorfor er der behov for jer som gruppe?
Der er ikke andre grupper i Danmark, der beskæftiger sig med køn og seksualitet på den måde vi gør, dvs. ud fra et queer perspektiv og med et normkritisk blik og i en aggressiv, konfrontativ stil. Der findes en del forskellige LGBT-politiske grupper i Danmark med LBL som det store moderdyr. LBL arbejder indenfor parlamentariske rammer, og det giver nogle fordele, men sætter måske i højere grad nogle begrænsninger. Vi arbejder ikke med medlemmer, som skal repræsenteres, leflen for politikere og politi eller andre (lobbyisme). Vi står kun til ansvar overfor os selv og vores projekt. Det er en kæmpe frihed, der betyder at vi kan sige og gøre ting, som andre ikke kan.

Og så er der ikke mindst brug for os, fordi vi vil ødelægge den heterosexistiske verden i sin helhed med alt, hvad den består af. Vi vil ikke smigre os ind med løfter om, at bøsser har større købekraft eller forsøge at skjule os i det nye årtusindes skab: ægteskabet eller gøre os pæne og normale for at undgå bank. Vi vil have ret til at være fattige, grimme, gamle, liderlige, perverse, og hvis vi bliver tævet, vil vi have ret til at være voldelige. LBL kan fx dårligt opfordre til selvforsvar indenfor de parlamentariske rammer og deres pæne image. Som vi ser det komplimenterer de forskellige grupper hinanden rigtigt fint.

Hvad er ifølge dig grunden til de mange hate crimes?
Vi lever i et samfund, som er gennemsyret af en heteroseksuel norm. Den norm kommer til udtryk på mange måder, og vold er blot det mest håndgribelige og ekstreme udtryk for den heteroseksuelle norm. Vi mener, at alle udtryk for den norm er forbundne. Det betyder at den juridiske diskrimination, homofobiske vittigheder, heteronormativ opdragelse, manglende seksualundervisning for ikke-heteroseksuelle, generel macho-attitude i det offentlige rum og den ekstreme overrepræsentation af heteroseksuelle i alle kulturprodukter, herunder især reklamer og tv-programmer, samtidig med usynliggørelsen af ikke-heteroseksuelle er alt sammen forbundet med det voldelige udtryk, som hate crimes er. Sagt på en anden måde er alle de mere ”uskyldige” former for heterosexisme med til at gøde jorden for og danne grundlag for volden. Hvis man kunne forestille sig et samfund med lige lovgivning for alle, hvor folk ikke kom med dumme bemærkninger konstant og hvor alle fik en lige og god opdragelse i forhold til deres køn og seksualitet, så ville der ikke være nogen hate crimes. Gaybashere kan kun få et ben til jorden i et homofobisk samfund. Det siger sig selv.

Hvad er konsekvensen?
Den værste konsekvens er måske, at ikke-heteroseksuelle lever et liv, hvor vi ikke ved, hvem vores fjender er. Man kan jo ikke se på folk, at de er homofober. Så når vi går rundt i gaderne, møder folk i butikker, på vores uddannelser og jobs kan vi ikke på forhånd afgøre, hvem der vil komme med dårlige kommentarer, fortælle vittigheder eller måske endda begå overgreb mod os. Konsekvensen bliver, at vi kan vælge mellem at være på vagt overfor alle og blive paranoide eller vælge at gå ud fra at folk er tolerante som udgangspunkt og ind i mellem blive enormt skuffede, når folk, vi betragter som vores venner, gør os ondt.

Hvad mener du løsningen kan være?
Som sagt er hate crimes ikke et isoleret problem. Derfor kan man heller regne med at løse problemet med mere politi, strengere straffe og skærpende omstændigheder alene. Registrering af hate crimes og gaybashere er en del af løsningen, men kun en meget lille del. En fuldstændigt essentiel del af det at være en udsat minoritet er at man lærer at skabe et trygt liv og en tryg hverdag for sig selv. Det kan man gøre gennem selvforsvar. At tæve gaybashere eller forsvare sig selv får ikke hate crimes til at forsvinde, men det gør ens eget liv bedre, og det føles godt. I øvrigt er det lovligt indenfor visse rammer. Men den helt store indsats handler om at skabe en generelt større tolerance for al den diversitet, der er i samfundet, seksuelt, kønsmæssigt, religiøst, etnisk, osv. Og det sker fx i vores skoler, foreninger og alle andre steder, hvor folk er sammen.

Kære Queer Jihad
I  Urban vil vi gerne have jer til at forklare lidt nærmere, hvorfor det er nødvendigt at svare igen, når man bliver overfaldet som bøsse.

Her  kommer tre spørgsmål, som I kan svare på via mail, hvis I har tid. Deadline er kl. 14.00 i dag. Vi skal bruge et navn og et foto, men jeg ved ikke, om I overhovedet står frem. Men her er spørgsmålene, hvis I har lyst: 

I opfordrer i Queer Power  til at slå igen. Men er det ikke mere sikkert at tage benene på nakken?

Vi opfordrer folk til at lære at forsvare sig. Det vigtige er ikke, om man slår igen eller ej. Det vigtige er, at man ved, at man er i stand til at forsvare sig selv, så man ikke bliver bange, når man pludselig bliver truet. Det handler ikke om at bekæmpe vold med vold, men om at mestre basale selvforsvarsteknikker, så man kan føle sig tryg. Det er selvfølgelig bedst at slippe helt for at slås, fx ved at stikke af, men det er bare ikke altid, det er muligt.

I forklarer i detaljer, hvilke våben, der kan bruges. Hvorfor? 

Hensigten med vores selvforsvarsguide er jo netop at give folk nogle teknikker og redskaber, som de rent faktisk kan bruge i en situation på gaden. Og alle mennesker kan lære at slås. De fleste mennesker går rundt med ting i lommen, som kan bruges som våben. Hvis man er bevidst om det og ved, hvordan man bruger dem, kan man føle sig mere sikker, uden at behøve at gå rundt med deciderede våben, såsom peberspray, knojern, knive, antiluftskyts og andet lort.

Hvordan forhindrer man, at  hatecrimes mod bøsser overhovedet finder sted?

Man forhindrer i hvert fald ikke hate crimes generelt ved at slå igen. Selvforsvar kan man bruge til at beskytte sig selv. Forebyggelsen mod hate crimes ligger meget dybere i de sociale strukturer og kan påvirkes gennem fx lovgivning, seksualundervisning i skolen, afvikling af kønsrollerne, samfundets forhold til vold i det hele taget, kulturprodukterne, det medieskabte billede af bøsser og mange andre ting.