Queers bash back

Hate crimes er verbale, psykologiske eller voldelige overgreb på nogen, som angriberen ser som repræsentanter for en bestemt gruppe. Det kan være muslimer, folk af en bestemt politisk observans eller queers. Når det er overfald på queers, taler man om queerbashing eller gaybashing.

demo

En hate crime er således aldrig et overgreb på et individ, men på gruppen, dvs. alle individer i gruppen. Det har to resultater: for det første er den person, der bliver overfaldet aldrig selv skyld i det. Den er aldrig ansvarlig og bliver aldrig overfaldet som person eller individ, men som repræsentant for en bestemt gruppe. Fx bliver en bøsse ikke overfaldet, fordi han kan lide at tegne, gå lange ture i skoven, se film i biografen, men udelukkende fordi han er bøsse. For det andet er hvert eneste overfald et overfald på hele gruppen og på hvert eneste individ i den gruppe. På den måde bliver alle andre bøsser, der får kendskab til overfaldet også ofre for forbrydelsen, fordi de lærer at frygte.

Ingen kan tillade sig at sige, at hvis man bare var lidt mere normal (dvs. som de heteroseksuelle) og lidt mindre skabet, så ville det gå lettere. Alle queers har krav på respekt, uanset hvordan de vælger at være queer. Mange bøsser hævder, at de aldrig er blevet overfaldet, men eftersom en hate crime er et overgreb på hele gruppen, er det løgn. Det kan godt være, at man ikke ser alle homoer som en stor gruppe, når man ser den indefra, men det er der mange udenforstående, der gør. Og dem, der handler aggressivt på det syn, tvinger os til at reagere som en gruppe, fordi vi overfaldes som en gruppe.

Jeg går altid med et stofmærke eller noget andet, der viser, at jeg er queer, fordi jeg godt kan skjule det; fordi folk ikke altid lægger mærke til det, hvis jeg ikke gør. Der er andre, som ikke kan skjule det. De skal ikke blive martyrer, fordi jeg har et privilegium i forhold til dem. Jeg går med det for at skabe en fællesskabsfølelse, for at undgå at andre queers føler sig alene og for at vise heteroerne, hvor mange og hvor stolte, vi er. Jeg går med det, fordi jeg ikke vil have at mine queer søstre og brødre tror, at jeg er hetero.

klister

Militante angreb skal mødes militant. Du er i din fulde ret til at forsvare dig. Og du er værd at forsvare! Knus en flaske i ansigtet på din angriber. Gør, hvad der skal til for at redde dig selv. Men vold er ikke løsningen på problemet. Større synlighed, kompromisløshed og en konstant italesættelse og kommentering af homofobien, når vi møder den, vil give homofober et indtryk af, at vi ikke vil finde os i mere pis, og allerede det vil afværge de fleste overfald, fordi mange ser os som både forsvarsløse og rettighedsløse.

Læg ikke skjul på din queerness; skilt med det, tal højt om det, gå med det på tøjet, hold i hånd. Og når du så ind imellem møder homofobien, så konfronter den stolt og kompromisløs. Hvis du mister venner på det, er de venner under ingen omstændigheder værd at beholde. Du har intet at skamme dig over. Tal med dine venner og kærester om, hvad I vil gøre i situationen. Og forlang fuld opbakning fra dine heteroseksuelle venner. Hvis ikke de kæmper med imod heterosexismen, så bidrager de til den. Desuden har de kun godt af, at få en forståelse for, hvilken konstant trussel, man som queer lever under. De fleste, der overfalder queers, ville blive så overraskede, hvis de mødte et organiseret og lynhurtigt modangreb, at de ville stikke af.

Tal med din ven eller kæreste om hvem, der smadrer et eller andet i ansigtet på angriberen og hvem, der sparker ham i ryggen, hvem, der træder ham i ansigtet. Det er desværre en del af at være queer, at man risikerer at blive overfaldet, hvis man viser sin kærlighed. Vi kan enten skjule os for evigt eller tage konfrontationen, åbent og ærligt.

Men samtidig er det vigtigt at respektere hinandens grænser. Vi er alle sammen tøsedrenge, og det er i orden og forståeligt at være bange. Vores frygt er reel og ikke paranoia. Enhver må handle på sin frygt, som den synes bedst. Enhver skal gives den tid til at samle mod, som den behøver. Tal om det med dine venner, queers og heteroer, og ikke mindst med dine kærester.

Jeg er ked af, at det er sådan. Jeg ville helst løse det hele med forståelse, snak og kærlighed, men verden er så meget mere end kærlighed. Vores kærlighed møder had og tyranni. Vi må slås for retten til at elske. Og hvis det er det, vi bliver nødt til, så er det det, vi vil gøre!