Sådan klarer du dig i den virkelig verden

En lille selvforsvarsguide
Her er en lille guide til, hvordan du kan lære at forsvare dig selv med våben, som du finder i dine omgivelser, gode råd til attitude og håndtering af en truende situation og tips til kropsholdning osv. Det er klart, at du ikke kan lære at slås ved at læse nogle sider her, men du kan måske lære at se anderledes på din krop, dit liv og de ting, der ligger på bordet foran dig. Alting er potentielle våben: knytnæver, fødder, albuer, knæ. Nøgler, flasker, bøger, bælter.

group

Vi har i naturen været vant til at kunne reagere mod trusler ved at gå til modangreb og blive aggressive. Men vi lever i et samfund, hvor overfald slet ikke sker hver dag, hvor vi for det meste ikke føler os truede. Og når vi gør, har vi underlige institutioner som politiet til at beskytte (nogle af) os. Derfor virker den naturlige reaktion ikke mere, og vi reagerer på trusler med en lammende frygt, der gør situationen farligere, end den egentligt er. Det kan være en rigtig god ide at gå til en kampsport  i en periode og så at sige få geninstalleret den chip i rygsøjlen, der gør at man forvandler sin frygt til vrede og aggression og modangreb.

Der findes forskellige træningshold rundt omkring, som fx kun er for kvinder eller som er politiske på en sådan måde, at man er opmærksom på, at også åbne bøsser og kvinder skal kunne føle sig tilpas på holdet. Nogle af disse hold kunne muligvis betragtes af panserne som ulovlige eller fordækte, selvom de slet ikke er det. Derfor må du selv lave lidt research, hvis du vil finde dem.

gay porn

Hvis du bare gerne vil gå til træning i en periode for at lære nogle simple teknikker, som du ikke behøver træne i årevis for at mestre, kan det anbefales, at du leder efter hold med følgende former for kampsport: boksning, MMA (mix martial arts, alt muligt blandet voldstræning), Wing Tsun og Muay Thai (effektive og rimeligt simple teknikker til slag, spark osv.), escrima (træning med stokke og andre våben). Fælles for disse former for kampsport er, at du med det samme lærer noget, du vil kunne bruge i en situation på gaden, mens karate, judo, jiu-jitsu og andre tager længere tid at lære.

Attitude:
Punkt et: det drejer sig først og fremmest om ikke at komme op at slås og komme helskindet ud af en truende situation.

Det vigtigste er at være et skridt foran sin modstander. Det betyder, at det er DIG, der skal åbne og tage initiativet. Når du ender i en situation, hvor du kan se, at det bliver ubehageligt, er det bare om at få gjort din modstander bange så hurtigt som muligt. Det gælder om at vise ham, at du er klar og villig til at forsvare dig og give ham et indtryk af, at du er klar til at gå langt for at beskytte dig selv og måske dine venner.

123
Know your friends. Know your enemies. Sammen mod racisme og homofobi.

Tænk på det sådan her: at vinde en slåskamp handler ikke om at være stor og stærk eller god til at slås. Det handler om, at gøre den anden bange, at vise, man er beredt og at man er villig til at gå længere end den anden. Husk: det er dig eller ham.

Når der kommer en person og truer dig, kan du reagere på to måder: du kan sætte foden ned, så snart hans åndssvage kommentar falder og gøre det klart, at du ikke finder dig i en skid. Råb højt, skub hårdt, kast noget, der larmer, hårdt ned i bordet. Eller du kan virke skræmt og bakke bagud med hænderne op foran hovedet og højt råbe: nej, nej, lad mig være. Og så når han kigger rundt for at se, hvem der hører dig, så kaster du lynhurtigt en flaske op i ansigtet på ham.

Det er rigtigt godt at tale med sine venner (fx kærester eller folk, man tit går i byen med) om, hvordan man vil forholde sig til en voldelig situation. Diskutere taktik, hvor langt man er klar til at gå, om man vil løbe eller slås osv. Det er desværre en del af det at være queer, at man er truet, og det kan været rart og betryggende at vide, hvor ens venner står, hvis det kommer til en grim situation. Du bør også tale med heteroseksuelle venner om det, og det er rimeligt at forlange den samme opbakning fra dem, som du vil forvente fra queer venner.

queers against nazis

Hvis du står overfor en person og er i tvivl, om du vil kunne tage ham ud, så prøv at komme ud af situationen. Løb væk eller få fat på dine venner. Sørg for, at folk omkring dig bliver opmærksomme på, at der sker noget, hvis du fx står på en gade fuld af folk eller er på en bar. Råb op!

Folk, der er påvirkede af alkohol eller stoffer, er ofte villige til at gå længere og er hurtigere på aftrækkeren. Til gengæld mister de nemmere overblikket og reagerer langsommere. Derfor vil de ofte overse dine fem venner eller slet ikke se det nøglebundt du kaster, før det rammer dem i ansigtet. Husk at det samme gælder for dig selv.

Våben:
pockets
Her er fem almindelige unge queers. De er ikke specielt vant til at slås og de bryder sig ikke om vold. Men de ved, hvordan de skal forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt.

pockets 2
I deres lommer har de ganske almindelige ting som mobiltelefoner, nøgler, mønter, kuglepenne og cykellåse, og de ved, at i de rigtige queer hænder bliver det til våben, når det er nødvendigt.


Udover slag, spark, knæ, albuer og skaller, som jeg ikke vil kaste mig ud i at forklare på papir, men som du meget bedre kan lære på et træningshold, findes der et uendeligt antal våben overalt omkring dig. Her er nogle eksempler på, hvad der menes med våben, og hvordan man kan bruge dem.

 

 

 

 

stone
Slå folk i hovedet med en sten, hvis det er nødvendigt.

Peberspray er ulovligt i Danmark, men kan købes i Tyskland eller over nettet. Hold dåsen ud i strakt arm og spray angriberen direkte i ansigtet. Læs også brugsanvisning på dåsen.

Hold en nøgle fast med tommelfingeren og resten af bundtet inde i hånden. Brug nøglen til at stikke/slå mod brystkasse, hals, øjne eller hvad du synes er passende. Eller kast dit nøglebundt hårdt mod angriberens ansigt. Når du har kastet, kan du hurtigt komme ind på angriberen og følge op og slutte slagsmålet.

Phone

Hold om din mobiltelefon, så dine knoer bliver lige og knoglerne i din hånd bliver styrkede og dit slag hårdere. Lad den ene ende af telefonen stikke ud på undersiden af din hånd og brug den, som man ville bruge en kniv og stik eller hug mod hals eller ansigt. Eller kast din telefon mod ansigtet. Man kan også bruge en kuglepen, en lille stok, en lommelygte eller lignende.

En lighter fungerer som et usynligt knojern. Hold den fast i din knyttede hånd, så den styrker dine knogler og gør dem flade, så du slår mere lige og hårdere. En lighter er bedre som usynligt knojern end en telefon, til gengæld har den ikke rigtigt andre formål.

beltBrug dit bælte (og bæltespænde) som pisk. Slå hårdt og hurtigt, så din modstander ikke kan hive bæltet ud af hånden på dig. Et almindeligt bælte er bedre end et nittebælte. Husk det kan være svært at løbe, hvis du ikke har dit bælte i bukserne. Du kan bruge en kæde på samme måde, fx fra din cykel.

Dine tænder kan være et rigtigt godt våben, fx mod folk, der er meget større end dig selv. Bid dig hårdt fast i kinden på din modstander eller prøv at bide efter hans øje, og hold dig fast uanset, hvad han gør. Det vil gøre ham og hans venner bange.

Man kan bruge sine fingre som stikvåben. Prik efter øjnene, ansigtet, halsen og brystmusklerne.

Flasker, askebægre, småsten, grus,  skraldespande, sko, borde, stole, vaser, tasker, bøger og alt, hvad der ellers er omkring dig: Kast et eller andet mod ansigtet på din angriber. Vær ikke bange for at kaste, inden slagsmålet overhovedet er startet. Kasteskyts er især godt, fordi man undgår at komme tæt på sin modstander og viser, at man er klar til at forsvare sig, samtidig giver det dig en mulighed for at komme tæt ind på din angriber og afslutte slagsmålet eller stikke af.

Jernrør, køller og bat er våben i den mere voldelige ende, hvor du kan risikere at slå folk ihjel eller gøre stor skade. Alt efter vurdering kan man slå mod benene, hvor man ikke gør så stor skade, men viser, at man er alvorligt klar til at forsvare sig. Eller slå mod kroppen eller armene. Hvis du mener, det er nødvendigt at slå i hovedet, kan man knuse en persons kæbe og tænder med slag i ansigtet, mens et slag i baghovedet sandsynligvis vil være dødeligt.

Husk at de våben, du har, kan blive taget fra dig og vendt mod dig, så tag dem ikke med, hvis du ikke har tænkt dig at bruge dem. Samme tid kan køller (eller flasker brugt som slagvåben) have en afskrækkende effekt, hvis man fx står som dørmand til en fest.

Det er dumt at lade vold fylde for meget i sit liv og fx altid gå rundt med åndssvage våben som knive, knojern, pistoler og alt muligt lort. Nyd dit liv og gå ud fra, at folk lader dig være i fred. Du kan altid finde masser af ting, som man kan bruge som våben i dine omgivelser, lommer og taske. Alt er potentielt kasteskyts og slagvåben. Brug en dag på at gå rundt og øve dig i, hvordan du kan bruge ting omkring dig som våben. Hvis situationen kommer, er du klar.

Og husk at selvforsvar også betyder at man ved, hvornår man går over på den anden side af gaden, hvilke veje man ikke skal gå hjem alene, hvornår man er for fuld til at gå alene hjem og i stedet skal tage en taxa og i det hele taget at være opmærksom på ikke at komme i en farlig situation.

Først og fremmest skal du komme tryg og glad hjem. Det er din mission.