Tranny power!

På et eller andet tidspunkt i mit voksenliv gik det op for mig at jeg har en nærmest urkraft trang til at forvandle mig til kvinde fra top til tå.

Det mest mærkelige var at trangen kom uden varsel og forsvandt igen uden nogen påviselig årsag. Det optog mig mere og mere, men jeg kunne ikke lige greje eller håndtere denne tilbagevendende massive følelse.

Faktisk havde jeg en skelsættende oplevelse en sommer hvor jeg mere eller mindre bevidst gik og vurderede alle mulige kvinders påklædning & stil, ikke som voyeur, men ligesom for at suge inspiration til mig. Flere gange kom jeg i venlig snak med vildt fremmede kvinder fordi jeg synes de havde god stil.

En tilfældig søndag på et fodboldstadion faldt hammeren!

På en sæderække ved siden af sad to kvinder i lette sommerkjoler med bare ben og viftede med sandalerne i den varme vind. Det gav mig et uhyggeligt sug i maven af en slags misundelse over jeg ikke kunne sidde så nonchalant og nyde det gode vejr i mine shorts & poloshirt.

Jeg kunne bare ikke holde ud at være der og måtte gå min vej. På vej hjem passerede jeg flere dametøjs forretninger og jeg blev mere & mere syg om hjertet ved at kaste stjålne blikke mod det udstillede tøj. Jeg havde det mega dårligt og lagde mig på sengen.  Hvad fanden er det der sker med mig ?!    Det er jo helt vildt, at jeg ryger rundt i en underlig mental trang-til-at-være-kvinde rutchebane.  I løbet af få timer erkendte jeg sandheden: Du er sq transvestit ! Take it or leave it !

Fuck man, det har jeg da ikke tid til !?

Men nu var turen kommet til mig. Jeg sov ikke hele natten, men lå og spekulerede det hele igennem.

Godt så, hvad burde jeg gøre for at få gang i noget transeri?

Havde ikke noget dametøj eller make-up. Ergo, besluttede jeg at anskaffe mig tøj, make-up, sko, hår, etc. En indkøbstur måtte være en prøve på hvor dybt det stak i mig. Næste dag gik jeg ind i Matas og købte en masse make-up og lagde det væk uden at prøve det.

Hmm..min selverkendelse affødt af nedturen den foregående dag var forsvundet. Mærkeligt. Men jeg var bombesikker på at jeg ikke havde lyst til en sådan nedtur igen, så jeg gik lidt i venteposition med ”projektet”. Ganske rigtigt, et stykke tid efter fik jeg øje på noget tøj, som jeg syntes om og købte det.

Det tog måske 2-3 måneder før jeg havde grej nok til at dresse up på en tjekket måde. Forvandlingen var total og jeg fik en POWER-FEELING af at have ramt plet.

Samtidig blev jeg helt mæt af det og tænkte, NÅ, men så har jeg også prøvet det, og hva’ så ? Det var nok bare en dille som kom og gik. Var på nippet til at smide tingene ud og glemme det hele. Mit sædvanlige svineheld gjorde at jeg beholdte mine ting.

-Gina

http://www.transvestit.dk