Brev fra en transmand

Af: Erik Hansen, Queer Transmand
Digtet nedenfor stammer fra en digtsamling ”Mørket er rødt” som jeg skrev i en meget turbulent periode af mit liv, hvor min identitet som mand for alvor prøvede at bryde igennem efter års hetero-normativt  liv som kvinde med mand, børn og kæledyr.

Det siger sig selv at dette ikke skete uden sværdslag og bravader. Derefter prøvede jeg endnu en gang at tilpasse mig samfundets normer, ved at flytte sammen med en heteroseksuel, meget macho mand. Jeg havde det spinkle håb at hans bastante mandighed kunne kompensere for mine manglende kvindelige sider. Dette lykkedes selvfølgelig ikke. Jeg fik det meget dårligt psykisk af at skulle undertrykke mig selv og måtte konstatere at man ikke kan leve sit liv på en løgn.. Har man en gang åbnet Pandoras æske er den fandeme svær at lukke igen.

Derfor sprang jeg ud som transkønnet sommeren 2006 og startede kort derefter på Sexologisk Klinik. Denne institution er der blevet sagt og talt meget om, så det vil jeg ikke. Jeg vil blot konstatere at det godt nok er den tungeste dansepartner jeg nogensinde har valset med.

Transkønnethed er en sjælden psykoseksuel disfunktion, hvor der er uoverensstemmelse mellem det kropslige og subjektivt oplevede køn. Tilstanden må skelnes fra både transvestisme og homoseksualitet. Transkønnede ønsker af forandre kroppen, så den kommer i overenstemmelse med det psykiske køn, gennem et såkaldt kønsskifte. Biologiske kvinder, der ønsker at være  eller helt enkelt opfatter sig selv som mænd, kaldes transmænd (FtM) og tilsvarende kaldes biologiske mænd som ønsker at være eller opfatter sig som kvinder, transkvinder (MtF). Dette kan afhjælpes ved at ændre både de primære og sekundære kønskarakteristika ved hjælp af medicinsk behandling (hormoner) og kirurgi. Det er selv sagt ingen dans på roser at være transkønnet, da vi her i Danmark alle er registreret via vores person-nummer. Transkønnede oplever gang på gang ,at ved henvendelse til offentlige instanser, vægtes cpr-nummeret højere end mennesket bag det. Som cpr-register loven er sat sammen kan man kun få ændret sit cpr-nummer til det ønskede køn ved en kastrations-tilladelse, som skal gives af Retslægerådet og som ved evt. afslag ikke kan ankes. Staten styrer altså med andre ord hårdt, hvilket køn vi skal leve i og hvordan vores liv skal leves.

I dag lever jeg som mand. Jeg er i hormonbehandling (på eget initiativ) og kan efter et ½ år, hver dag glæde mig over den krop der begynder at aftegne sig for mine øjne. Jeg er blevet mere i mental balance med mig selv, jeg styrketræner for at få en kraftigere krop, skæg gror pludselig de mærkeligste steder og min stemme er blevet som en mutation af Joe Cocker og Jens Okking. And beware friends – i´m so so horny.

Da mine børn og øvrige familie har taget imod mig med accept og åbenhed, vil jeg kalde mig selv en glad transkønnet. Ifølge WHO lider jeg af en sexuel dysphori. Dette plager mig nu ikke synderligt. Når jeg tænker tilbage på hvor syg af fortvivlelse jeg har været gennem mit liv, over aldrig at kunne passe ind nogen steder, må jeg betragte min påståede ”sygdom” som et stort plus. Den har ikke alene været i stand til at få mig til at vågne med et smil om morgenen, jeg har fået et socialt liv og et netværk, bl.a. ALMA (alternative maskuliniteter,) som virkelig har givet mig et løft.

Alternative maskuliniteter er et netværk for mennesker, som oprindeligt er tildelt et lige personnummer, men som ønsker at leve med en maskulin identitet altid eller bare noget af tiden. Dette omfatter mennesker som transmænd, drag-kings, kønsterrorister, gender benders og lesbiske butches. Netværket arrangerer foredrags- og diskussionsaftner, som er åbne for alle interesserede.

Desuden arbejder netværket for at forbedre forholdene generelt i samfundet ved at udfordre og diskutere spørgsmål om køn og ved at forsøge at få indført en god lovgivning og adækvat behandling i sundhedssystemet.

Bliver jeg så nogensinde en almindelig heteroseksuel mand ? Jeg tvivler stærkt. Inde i mig selv vil jeg altid være en trans-mand og det kan jeg fint leve med. Jeg føler, at det er min opgave at leve så autentisk og i samklang med mig selv, at jeg til hver en tid vil føle mig stolt over at være en transmand. Desuden synes jeg det er meget vigtigt at vi selv tager ansvaret for at definere vores egne roller, med det flow og den opmærksomhed, der bl.a findes hos helt unge, netop omkring kønsroller og hvordan man udlever dem.

Derfor befinder jeg mig godt i Queer-miljøet., der er ingen der stiller spørgsmålstegn ved min person. På den måde kan man sige at Queer-begrebet og dets udøvere i dets yderste konsekvens og udtryksmåde løser og løfter et stort samfundsproblem – der er skabt et frirum for påståede ”freaks” som bl.a. mig.

Velkommen til det forjættede land                                  

Storbyliv
Hujende børn i leg
Ved et bassin

Insektets flugt
Over den tørre varme
Efterlader en knitren
En fusion
Af spindelvævstynde vinger &
Kroppens absurde tilstedeværelse

Hendes ravfarvede øjne
Afsøger mine &
Regnen drypper smældende
Som nødders fald

Den tabte verden
I hendes hår
Bor smilet

Jeg er
En munk uden kutte
En profet uden bjerg
Guddommen
Er min manglende erektion

 

Læs mere:
http://www.information.dk/119964
http://www.dr.dk/