Undskyld, piger

Undskyld, fordi jeg råbte ’fisse’ efter Aqua-Lene til en koncert i Århus engang. Undskyld, fordi jeg tænkte, at kvinder var dårlige til at lave musik, fordi jeg syntes, der var langt flere fede, mandlige musikere (og ikke forstod, at det bl.a. hænger sammen med en sexistisk musikindustri, der anerkender mænds intellekt og kunstneriske begavelse, men kun anerkender seksuelle begavelser hos kvinder, i bedste fald en rebelsk sexethed). Undskyld, fordi jeg i lang tid aldrig spurgte jer, om I ville med ud og male graffiti, spille fodbold, gå amok til koncerter, stjæle eller skate. Undskyld, fordi jeg altid spurgte jer, om I havde en symaskine eller læbestift, jeg kunne låne - og aldrig de andre drenge.

patter
Kikset

Der var en zen-mester i et kloster, som tre dage i træk fik at vide, at en af munkene stjal fra de andre munke. Mesteren nægtede at gøre noget, indtil alle munkene sagde, at hvis ikke han gjorde noget, så ville de alle forlade hans kloster. Mesteren sagde: ”I er gode elever. I kender forskel på rigtigt og forkert, men det gør den munk, der stjæler, ikke. Hvis ikke jeg tager ham til mig og lærer ham det, hvem skal så gøre det? I kan alle forlade templet, hvis I vil, men den munk, der stjæler, skal få lov at blive.” Ved de ord begyndte tyven at græde af skam og blev oplyst.

Undskyld, piger, at jeg var som den tyv i templet, fordi jeg stjal jeres integritet og selvrespekt i alle de år. Men jeg har lært meget nu, bl.a. fordi nogle af jer har fortalt mig om sexisme, og hvordan jeg kan bekæmpe den i mig selv. Jeg prøver hele tiden at genopdrage mig selv og bryde alle de gamle, sexistiske vaner, som jeg er blevet lært gennem hele mit liv: fra forældre, lærere, klassekammerater, film, reklamer, musik, politikere og alle andre. Og det har ikke været et tab at give slip på mine mandlige privilegier, tværtimod. En verden med ligestilling og lighed mellem mennesker er en bedre verden for alle. Ingen er frie, før alle er frie.

Selvfølgelig skal I ikke finde jer i noget. Selvfølgelig skal I aldrig gå på kompromis. Men vi, pigerne og drengene osv. mm., bliver også nødt til at tage sexisterne til os, som mesteren i templet, så de kan lære at kende forskel på rigtigt og forkert. Vi må forklare dem, hvorfor og hvordan de skal ændre deres adfærd, for at vi kan acceptere dem. Langt de fleste af dem forstår ganske enkelt ikke, hvad de gør forkert, fordi de aldrig har lært andet. Og blot at holde dem udenfor er det farligste, vi kan gøre. Men vi skal selvfølgelig ikke altid give dem plads og tid og forståelse. Vi skal ikke fuldstændigt udelukke at bruge selvforsvar eller at smide folk ud af vores klasselokaler, arbejdspladser, diskoteker, koncerter, hjem eller senge, men vi skal kun gøre det mod sexister, som ved de er sexister og nægter at ændre sig.

gay pride

Kære piger og drenge osv. mm., tal om kvindehad og lad aldrig en sexistisk bemærkning, uanset dens karakter og afsender, være upåtalt. Øv dig på dine forældre eller din vennekreds. Analyser deres forhold og kommenter det. De vil sandsynligvis takke dig for det en dag. Se på børnene i din nærmeste børnehave, kommenter dine læreres holdninger til kønnene - i undervisningen, så alle dine klassekammerater også hører det og tænker over det. Hvis DJ’en til en fest spiller sexistisk musik, så er det i orden at løbe op og bede dem skifte sang - og fortælle hvorfor. Hvis de synes, du er dum at høre på, kan du jo hive stikket ud til pladespilleren. Kommenter bemærkninger, som du overhører i andres samtaler. Det er ok at afbryde en samtale for at påtale sexisme. Tit behøver man ikke engang blive vred. Mange sexistiske bemærkninger flyver ud af munden på folk, uden at de tænker over det. Hvis man undrende spørger dem, om de lige sagde det, man hørte dem sige, bliver de ofte forlegne og undskylder. Hvis ikke kan man jo fortælle dem, hvad man mener om det, de sagde.

Hvis ikke du skulle påtale dine venners kvindenedsættende opførsel, hvem skulle så gøre det?